Storrumskontor

Sundt Arbejdsmiljø

Kontormiljø, open-plan office eller storrumskontor.

Kært barn har mange navne, men én ting er sikkert, storrumskontoret er kommet for at blive.

Historisk set kan et af de første storrumskontor dateres tilbage til kontorbygningen Larkin Building, New York fra 1904. Ejeren Frank Lloud Wright ville give de ansatte en fornemmelse af det han kaldte for et ”mødested for familien”.

I Tyskland i 50’erne indførte mange virksomheder bürolandschaft fordi man ønskede at nedbryde vidensiloer og skabe et mere flydende samarbejde, end det var muligt, når man var etableret i cellekontorer.

Idéen var at øge ”face to face” kommunikationen og skabe bedre sociale relationer mellem medarbejderne og den vej rundt søge at forbedre mulighederne for deres arbejdsprocesser.

Er storrumskontor en velsignelse eller forbandelse?

I Danmark sidder mange ansatte i storrumskontorer og udnytter de fordele som det giver i forhold til videndeling og sociale relationer.

Omvendt er der også mange, som bestemt ikke bryder sig om at være en del af et storrumskontor og lader sig forstyrre af aktiviteterne. Man kan føle sig overvåget og opleve at have tab af privathed.

Forsker Jan Pejtersen fra NFA – det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anser, at der er to forskellige tilgange til storrumskontorer:

Den positive, hvor den øgede tilgængelighed giver bedre mulighed for samarbejde og flere sociale relationer. Bedre sociale relationer giver større jobtilfredshed.

Omvendt er der den negative, hvor følelsen af at forstyrre og føle sig overvåget sammen med det at mangle ro giver færre sociale relationer og en lavere jobtilfredshed.

Innovationschef Eva Bjerrum, Center for New Ways of Working, Århus Universitet tager den positive tilgang til storrumskontoret, men siger samtidigt, at det kræver, at virksomheden skal være ærlig og bevidste om beslutningen om at etablere storrumskontorer.

Der skal være tilstrækkeligt med birum – og så skal der tales om brugen af storrumskontoret – og besluttes om det skal være et aktivitetskontor eller et stillekontor.

Netop denne beslutning har betydning for, hvordan birummene defineres – skal de være stillerum/stillezoner, eller innovative projektrum, hvor idéer skabes, udvikles og deles?

Få succes og trivsel i et storrumskontor

Når mange mennesker er sammen og kommunikerer, vil der altid kunne opstår forstyrrelser. Derfor skal storrumskontoret være designet i forhold til de arbejdsopgaver, arbejdsgange, samarbejde og de personer, der arbejder i rummet.

I forhold til arbejdsmiljøreglerne er det de samme bekendtgørelser og vejledninger, der regulerer de fysiske forhold, hvad enten der er tale om et cellekontor eller et storrumskontor.

Man hører oftere om storrumskontorproblematikker, fordi når flere er sammen og arbejder, løser opgaver og kommunikerer, så er der flere sansepåvirkninger og dermed grundlag for et øget antal forstyrrelser.

Vores adfærd i storrumskontoret, interaktionerne imellem mennesker, rationel og irrationel, samt vores brug af tekniske installation som, varme, lys og ventilation er i høj grad bestemmende for hvilke indeklimaforhold der kan opnås.

Man kan sige, at forskellen på cellekontoret og storrumskontoret er, at de fysiske forhold, har en større betydning og det er sværere at justere et dynamisk indeklima, der påvirkes af bygningen, installationerne, den menneskelige adfærd og årstiden, i storrumskontoret, hvor flere skal blive enige.

Organiseringen og indretningen af storrumskontoret er altså vigtige parametre i forhold til at skabe positive rammer for medarbejderne, så de har en god trivsel, er arbejdsglade og effektive.

Udgangspunktet for storrumskontoret kan være forskelligt. I princippet er der tre situationer:


– Virksomheden overvejer at flytte i storrumskontor.
– Virksomheden har truffet beslutningen, men har endnu ikke etableret sig.
– Virksomheden er allerede etableret i storrumskontor.

Uanset udgangspunktet for storrumskontoret, om man overvejer at flytte i storrum, man har truffet beslutningen eller man sidder i et allerede, så spiller de fysiske forhold (naturligvis sammen med de psykiske) en væsentlig betydning for medarbejdernes arbejdsglæde, trivsel, fysiske og psykiske komfort og dermed effektiviteten.

Som udgangspunkt er der tre forhold, der skal fokuseres på de fysiske rammer, arbejdets organisering og medarbejderen som individ.

Rammer og organisering

De fysiske rammer skal understøtte det arbejde, der skal udføres i storrumskontoret, men de skal samtidigt afspejle og understøtte virksomhedens identitet. Indretningen, farvevalg og lyssætning kommunikerer med mennesker – både dem der arbejder i storrummet, men også besøgende, samarbejdspartnere og kunder.

Det handler om at få form, funktion og firmaidentitet til at spille optimalt sammen.

Når det handler om at skabe et storrumskontor i balance for medarbejderne og søge at skabe en ramme og en organisering af arbejdet så færrest mulige forstyrrelser optræder, så skal der fokuseres på arbejdsopgaverne, arbejdsgange og arbejdsstile. Flere vælger på baggrund af en forudgående analyse af mulighederne, at indrette sig efter Activity Based Workplaces.

I dette koncept betragtes en arbejdsplads som en aktivitet – ikke som et arbejdsbord.

I forhold til arbejdsmiljølovgivningen, der er laveste fællesnævner, så skal der fokuseres på støj at minimere støjkilderne, reducere støjens udbredelse og sikre gode akustiske forhold.

Indeklimaet skal kunne tilpasses både hvad angår, temperatur og luftkvalitet så flest mulige er i komfort. Træk må ikke forekomme. Dagslyset skal udnyttes mest muligt og den kunstige belysning må ikke give anledning til blænding eller refleksioner, der kan forstyrre arbejdsopgaverne.

Medarbejderen

Der kan være tale om personlige strategier i forhold til individet. Det kan være brug af headset, aktive eller passive, ”forstyr mig ikke skilte” – arbejde hjemme.

Man kan udarbejde et sæt af leveregler og i forbindelse hermed også rettigheder. Endelig er det vigtigt at få afklaret forholdet mellem unødvendige forstyrrelser og nødvendige afbrydelser.

Én ting er imidlertid uundgåeligt – medarbejderen bliver nødt til at erkende, at man ikke kan have kontrol over storrumskontoret og, at man som udgangspunkt er tilgængelig.

Storrumskontoret er kommet for at blive

Storrumskontoret er på mange måder kommet for at blive, men virksomhederne arbejder ikke nok med indretningen.

Medarbejdere og ledelsen bruger for få kræfter på at få diskuteret, hvad det er som virksomheden laver, hvordan arbejdsgange hænger bedst sammen – altså arbejdets organisering, arbejdsaktiviteter og arbejdsstile. Alt for ofte overses betydningen af at have et godt lysdesign, der er indrettet efter aktiviteterne og som kan understøtte virksomhedens ønske om fleksible indretninger af arbejdspladser.

Professor i arbejdslivsforskning Helge Hvid fra RUC siger, ”at vi nok må indse, at storrumskontoret er kommet for at blive. Derfor bør vi for alvor se på opgaverne med at få det til at fungere bedst muligt, så vi høster fordelen og undgår problemerne.”.