Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_footnotes_kses_init' not found or invalid function name in /var/www/sundtarbejdsmiljo.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 307
Hvad er psykisk arbejdsmiljø? - Sundt Arbejdsmiljø

Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Sundt Arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø kan være mange ting.

Måske lægger man ikke så meget mærke til det, hvis der hersker et godt arbejdsmiljø på ens arbejdsplads. På den måde, at man er glad og tilpas, og man trives på og med sit arbejde.

Hvis der derimod er noget galt, lægger man lettere mærke til det – fordi man har det, eller begynder at få det, dårligt. Man mistrives, er sårbar og begynder måske langsomt at blive nedbrudt og syg.

Derfor er psykisk arbejdsmiljø noget, der skal tages alvorligt – ikke mindst af arbejdsgiveren.

Man taler meget om stress nu om dage. At rigtig mange mennesker oplever og endda bliver syge som følge af stress. I den forbindelse taler man ofte om psykisk arbejdsmiljø.

Det er der en god grund til.

For i og med vi bruger en forholdsvis stor del af vores liv på en arbejdsplads, fylder arbejdslivet og alt hvad det indeholder ofte meget i vores bevidsthed. Det gælder både, hvis vi er glade og tilfredse med vores arbejde – og hvis det af den ene eller anden grund slet ikke fungerer.

Ledelsen spiller en stor rolle

Der er flere faktorer, der spiller ind i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. En central og vigtig faktor er ledelsen. Ledelsen går forrest og viser vejen – er bannerfører.

Viser ledelsen sunde initiativer, bruger en god tone, er konstruktiv og engageret, inddrager medarbejderne og er anerkendende samt udviser tillid og retfærdighed, har det psykiske arbejdsmiljø gode kår. Det vil kunne mærkes på medarbejderne, at de føler sig hørt, set og godt behandlet.

Man bliver arbejdsglad, er mere motiveret i sit arbejde og får en bedre trivsel.

Er ledelsen derimod ligeglad med det psykiske arbejdsmiljø og bliver tonen hård og ubehagelig, påvirker det stemningen og arbejdsglæden.

Den dårlige stemning smitter nemlig lige så meget som den gode. Folk vil hurtigere begynde at snerre ad hinanden og samtidig kan der være en anstrengt og nervøs holdning til ledelsen.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er belastende for organisationen og dermed for virksomheden. Arbejdsglæden falder når medarbejderne mistrives og det påvirker virksomhedens produktivitet.

Det psykiske arbejdsmiljø er med andre ord belastende – og kan være potentielt farligt for helbredet hos den enkelte medarbejder.

Gode betingelser for alle

Ledelsen kan med andre ord gøre en rigtig stor forskel for de ansatte, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø.

Man kan lægge arbejdsopgaver ordentligt ud, så alle kender deres ansvar. Man kan strukturere og systematisere, så der er ordentlige arbejdsbetingelser for alle. Man kan holde fast i rettidigt at afholde MUS-samtaler med mere – og lytte og reagere efter, hvad de ansatte har at fortælle.

Ledelsen kan sørge for forskellige ordninger, som for eksempel gratis frugt i arbejdstiden, tilbud om fitness og massage, som medarbejderne kan have stor glæde af.

Der er mange ting, man som leder kan gøre for sine ansattes. Og set fra en arbejdsgivers synspunkt er det godt givet ud i det lange løb. Et godt psykisk arbejdsmiljø kan sammen med det fysiske arbejdsmiljø være med til at give glade, tilfredse og motiverede medarbejdere, der har lyst til at blive længe på arbejdspladsen.

Omvendt kan mangel på samme give en permanent dårlig stemning på arbejdspladsen, umotiverede og nedtrykte medarbejdere og mange sygedage til følge.

Syg af dårlig stemning

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er lige til at blive syg af.

Det gælder både, hvis det er chefen, der råber og skælder ud dagen lang, eller en kollega der mobber eller udsætter én for sexchikane. Mærker man den insisterende dårlige stemning på arbejdspladsen dagligt kan det til sidst blive for meget.

Den psykiske smerte man oplever, kan blive til noget mere fysisk. Man går måske ubevidst og trækker skuldrene op til ørerne, spænder i kæben eller går med hovedet foroverbøjet. Man mærker måske stærke spændinger i nakke og skuldre, konstant hovedpine, ondt i maven mv.

Begynder man efterhånden at blive egentlig stresset af forholdene, får man måske flere symptomer som hjertebanken, maveproblemer og svimmelhed.

Rammes man først af konstant træthed eller søvnmangel og tristhed, kan det være begyndelsen på mere alvorlige helbredsproblemer, hvorfor man skal tage symptomerne alvorligt.

Uanset om symptomerne er arbejdsrelaterede eller udspringer af belastninger i privatlivet er det vigtigt at få talt om sin Work Life balance før det er for sent og, man rammes af stress og eller depression. Brug din nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant og få italesat din situation.

I nogle tilfælde kan det være en overvejelse værd, om det er det arbejde/den arbejdsplads, man skal være/blive på.

Når arbejdsbyrden bliver for stor

Stress kan også opstå på grund af stor arbejdsmængde og højt tidspres.

Bliver man overbebyrdet og presset af arbejdsopgaver og oplever, at ens kompetencer ikke slår til kan man begynde at mærke symptomerne på stress. Ofte går det ud over familielivet, som man måske dårligt nok har tid til og ens øvrige sociale liv nulstilles.

Det er vigtigt at mærke efter og være bevidst om sin situation og have muligheden for at sige fra – i tide før man risikerer at vælte med et brag og rende ind i en langtidssygemelding.

Det er vigtigt at få talt tingene igennem med sin nærmeste leder og sammen finde ud af, hvad årsagerne er til at reaktioner optræder. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i forhold til arbejdsopgaverne?

Skal der kompetenceudvikling til eller flere ressourcer – eller er der forhold i samarbejdet omkring kerneopgaverne, der er belastende og påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Der er, med den rette indstilling og erkendelse fra ledelse og medarbejder, gode muligheder for at få tingene til at spille sammen og fungere igen.

Som ansat/medarbejder er det derfor godt jævnligt at huske på og mærke efter:

  • Har jeg det godt på min arbejdsplads? Er jeg glad, og er det et godt sted at være?
  • Er det en god ledelse? Lytter ledelsen til de ansatte og tager dem seriøst – også, hvis man som ansat bliver nødt til at sige fra – sige nej?
  • Hvordan er den generelle tone på min arbejdsplads? Er den behagelig og god, er der plads til humor – også fra min side? Eller hersker der en hård og ”tarvelig stemning”, og stammer den evt. fra ledelsen?
  • Har jeg det godt med mine kolleger? Er der et godt sammenhold – og snakker vi ordentligt til hinanden?
  • Hersker der generelt en god kultur på min arbejdsplads – med en sund humor, en rar stemning og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø?

At have et godt psykisk arbejdsmiljø er essentielt for trivslen på arbejdspladsen.

Trives vi som medarbejdere og oplever arbejdsglæde er vi mere effektive og produktive. Vi oplever færre stressede situationer og vi er opmærksomme på hinanden og sygefraværet er lavt.

Derfor har medarbejdere og ledelsen et fælles ansvar for at udvikle og fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø, bl.a. ved gensidig respekt og anerkendelse.