En sikker digital færden

Sundt Arbejdsmiljø

Denne artikel indeholder annonceret indhold. 

 

En arbejdsmobil er dejlig at have af flere grunde. Den holder dig hurtig i forbindelse med kollegaer, uanset hvor du befinder dig. Du kan nemt komme i kontakt med kunder og samarbejdspartnere. Og så kan du i nogle tilfælde bruge telefonen i privat regi.

 

Sikkerheden på de digitale arbejdsenheder bør være højeste prioritet for arbejdsgiveren. Hvis der er styr på datasikkerheden, skaber det tryghed både for dig som arbejdsgiver og for medarbejderen.

 

Sikkerhed på arbejdstelefonen

Som virksomhed er det vigtigt at sikre trygge rammer omkring de digitale platforme, som dine medarbejdere bevæger sig rundt på. Både for medarbejderens og virksomhedens skyld. En arbejdsgiverbetalt mobil enhed kan for eksempel være udsat i forhold til:

  • Digitale trusler såsom malware
  • Tyveri af enhederne
  • Uønsket overvågning og spionage

 

Du kan styrke databeskyttelsen i din virksomhed ved hjælp af EMM. Det er en viderebyggelse af Mobile Device Management (MDM), og står for Enterprise Mobility Management.

 

Styrk jeres databeskyttelse med EMM og sørg for den optimale sikkerhed i forhold til medarbejdernes og virksomhedens digitale sikkerhed.

 

Sådan fungerer EMM

EMM giver din virksomheds enheder et ekstra lag sikkerhed, så du ikke behøver spekulere over, om virksomhedens data og følsomme informationer kan blive misbrugt.

 

Virksomhedsdata opbevares i en separat container, så det er adskilt fra dine medarbejderes egne data. Derfor er der ingen problemer, hvis din medarbejder også skal bruge eksempelvis arbejdstelefonen i privaten.

 

Al følsomme data er beskyttet i tilfælde af, at en medarbejder mister eller får stjålet sin arbejdsenhed. EMM lever op til alle gældende GDPR-regler, og både dine og dine medarbejderes personfølsomme data bliver behandlet forsvarligt.

 

Du kan også selv skræddersy, hvilke apps og programmer medarbejderen skal kunne få adgang til på enheden.  Det er også muligt at skræddersy den enkelte mobile enhed, så den passer til din medarbejders jobfunktion.

 

En tryghed for medarbejderen

Når dine medarbejdere ikke skal bekymre sig om digitale trusler, så giver det sig selv, at de føler sig mere trygge med at arbejde med de forskellige enheder, de har fået tildelt. Hvis telefonen for eksempel ulykkeligvis bliver stjålet, så skal medarbejderen ikke være bange for, at virksomhedens eller deres egne personfølsomme data er frit tilgængelige.

 

Det giver altså medarbejdere med ro i maven, når du sørger for, at der er styr på virksomhedens digitale sikkerhed. Og fordi de fleste arbejder bedst i trygge omgivelser, øger det også arbejdsglæden hos dine ansatte.